Spring til indhold

Familie og pårørende

Her på siden kan du finde tilbud til børn, unge, familier og pårørende.

 

ADHD-foreningen

Har du ADHD eller ADD, eller kender du en, der har, så kan du eller din familie få hjælp i ADHD-foreningen. Foreningen kan hjælpe dig med værktøjer, som du kan bruge i din hverdag. Foreningen er der for dig, når du har tid eller brug for det. Du kan blandt andet komme i deres LEGO Café eller netværksgrupper, hvor du kan møde andre med ADHD eller ADD.

Du kan læse mere om ADHD-foreningen eller kontakte den her.

 

 

Bedre Psykiatri

Er du pårørende til en med psykisk sygdom? Bedre Psykiatri er for pårørende over 18 år. Her kan du deltage i samtalegrupper, naturgrupper og skriveværksteder. Du kan også besøge pårørendecaféen, hvor du kan dele din historie med andre og tale om, hvordan du passer på dig selv som pårørende.

Læs mere om Bedre Psykiatri her.

 

 

Børn- og Familierådgivningen

Er du mellem 0-14 år, og går du rundt og er ked af det, er bange, eller har du været udsat for at blive slået eller noget andet ubehageligt, så har du altid mulighed for at ringe eller skrive til Børn- og Familierådgivningen. De sidder klar til at snakke med dig om, hvordan du kan få hjælp, så du kan få det godt igen.

Du kan både ringe eller skrive til dem, og du kan læse mere om, hvordan du kommer i kontakt med dem her.

 

 

Børn, unge og sorg

Hvis dine forældre eller søskende er alvorligt syge eller gået bort, kan du få gratis psykologhjælp hos Børn, Unge og Sorg. Det gælder også dig, der er forælder, ven, kæreste eller øvrig familie. Du har også mulighed for at få rådgivning om, hvordan man bedst kan støtte.

Søg om hjælp eller læs mere her.

 

 

Børns Voksenvenner

En voksenven er en fortrolig voksen i et barns liv med få relationer. De fleste af de børn, der får en voksenven, er oftest vokset op med én forælder typisk pga. dødsfald, skilsmisse, stor geografisk afstand eller lignende, og mangler derfor en voksen i deres liv.

Mangler dit barn en voksenven? Så kan du læse mere her.

 

 

Center for indsatser til børn og unge

Center for Indsatser til Børn og Unge (CIBU) tilbyder indsatser til børn, unge og familier, som er henvist dertil af Børn og familierådgivningen eller anden myndighed.

CIBU tilbyder både dagbehandling og døgnbehandling – du kan læse mere om CIBU her. 

 

 

Dansk Røde Kors – Familienetværk, Familieven

Alle familier med hjemmeboende børn kan have brug for støtte i en periode. Derfor tilbyder Røde Kors en frivillig familieven til familier, der oplever et behov for støtte. Det kan for eksempel handle om at give sparring på hverdagsudfordringer, lytte, hjælpe med lektier og børnenes skolegang, skabe struktur eller støtte op om fritidsaktiviteter.

Læs mere om frivillig familieven her

 

 

Familiebehandlere

Alle gravide, børn og unge 0-18 år samt deres forældre i Odense Kommune kan få hurtig, gratis og anonym rådgivning af familiebehandlerne. Her kan du få råd og vejledning til bedre trivsel i hverdagen, bedre samspil i familien, skilsmisse og samvær, problemer med alkohol, udfordringer i dagpleje, børnehus eller skole – og meget mere.

Læs mere om, hvad du kan få hjælp til her.

 

 

Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade

Har du spiseforstyrrelse eller selvskade, er du i tvivl, om du har, eller er du pårørende? Så kan du få rådgivning ved Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Der er både mulighed for telefonrådgivning, personlige samtaler og behandlingstilbud.

Læs mere om spiseforstyrrelser og selvskade her.

 

 

Headspace

Har du brug for nogen at tale med – eller kender du én, der har? Her kan du tale om netop det, du ønsker, og i dit eget tempo. Intet er for stort eller småt. Du bestemmer selv, om du vil sige dit fulde navn og andre oplysninger. Rådgiverne hos Headspace har tavshedspligt.

Headspace hjælper unge op til 25 år. Hvis du vil vide mere eller i kontakt med en rådgiver, kan du læse mere her.

 

 

NEFOS

Hvis du selv har været eller er tæt på en person, der har forsøgt at begå selvmord, så kan du få hjælp hos NEFOS. Her kan du f.eks. få 5 gratis samtaler med en af deres frivillige rådgivere. Det er uanset om, det er trussel om selvmord eller en selvmordshandling.

Du kan læse mere om, hvordan du kan få hjælp her.

 

 

Novavi Ung Revers

Er du vokset op i en familie med alkohol- eller stofmisbrug? Novavi Ung Revers tilbyder professionel behandling til unge under 35 år, som er vokset op i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Du har mulighed for at vælge mellem gruppebehandling, individuelle samtaler og familiesamtaler.

Læs med om Novavi ung Revers her.

 

 

Psykologteamet

Kæmper du med udfordringer i forhold til uro, tristhed, lavt selvværd, dårlig trivsel, for meget fravær, søvnproblemer eller selvskadende adfærd? Psykologteamet tilbyder gratis telefonisk vejledning, vejvisning, rådgivning, individuel terapi samt forskellige former for gruppeforløb. Du kan få hjælp, hvis du er mellem 13-30 år, bor i Odense Kommune og ikke har mulighed for at få hjælp andre steder.

Du kan læse mere om Psykologteamet, og hvordan du kontakter dem her.

 

 

Pårørendegruppe til scleroseramte

Hvis du er mellem 18-30 år og har en forælder, som har sclerose, så har du mulighed for at mødes med andre pårørende. Når gruppen mødes, kan I enten tale om forskellige emner eller problematikker, som pårørende oplever, og andre gange kan I mødes på en spillecafé, i teateret eller gå ud at spise.

Gruppen mødes 1. mandag i måneden på Borgernes Hus kl. 19-21. Du kan læse mere om unge pårørende her.

 

 

Pårørenderådgivningen

Hvis du er over 18 år og har en tæt på, som er syg eller har det dårligt psykisk, fysisk, socialt eller noget helt fjerde, så kan du få hjælp og støtte hos Pårørenderådgivningen. Hvis du er tæt på et menneske, som har det svært, og du oplever, at det påvirker dig, kan du altid kontakte Pårørenderådgivningen. De tilbyder gruppeforløb, individuelle samtaler, gåture og meget andet.

Alt det kan du læse meget mere om på deres hjemmeside.

 

 

Red Barnet Odense

Red Barnet Odense er en lokal frivilligorganisation, hvis fornemmeste opgave består i at yde hjælp og støtte til udsatte børn i lokalområdet. I Odense er der bl.a. naturklub i Bolbro og Risinge og Familie-oplevelsesklubben.

Hvis du er interesseret i at være frivillig, kan du læse mere her.

 

 

SAVN

Har du et familiemedlem eller en ven, som er i fængsel. Det kan være din mor, far, bror, søster eller ven lige er blevet arrestende eller er kommet i fængsel. Det kan være svært at tale om. Hos SAVN kan du få rådgivning til, hvor du kan få hjælp, hvordan du håndtere din nye situation.

Læs mere om SAVN her SAVN - Børn og pårørende til indsatte

 

 

SIND

Er du mellem 18-38 år og pårørende til en person med psykiske udfordringer? Så er SIND's gruppeforløb for unge pårørende måske lige præcis noget for dig. På gruppeforløbene får du konkrete redskaber til, hvordan du for eksempel håndterer bekymringer, sætter grænser og om værktøjer til at passe på og være god ved dig selv.

Du kan læse mere om SIND's gruppeforløb her.

 

 

Ungerådgivningen, Odense Kommune

Føler du dig udfordret psykisk, fysisk, socialt og/eller, har du et forbrug af rusmidler? Så kan du få hjælp og rådgivning hos Ungerådgivningen. De hjælper dig på vej, så du igen kan klare din hverdag på egen hånd. Tilbuddet er til dig, der er mellem 15-30 år.

Læs mere om Ungerådgivningen, og hvordan du kommer i kontakt med den her.

 

 

Klik her og se, hvordan du kan kontakte Støttepunktet