Spiseforstyrrelser og selvskade
Her på siden kan du finde tilbud, som hjælper børn og unge, der har en spiseforstyrrelse og/eller anden form for selvskade.
Børn- og Familierådgivningen
Er du mellem 0-14 år, og går du rundt og er ked af det, er bange, eller har du været udsat for at blive slået eller noget andet ubehageligt, så har du altid mulighed for at ringe eller skrive til Børn- og Familierådgivningen. De sidder klar til at snakke med dig om, hvordan du kan få hjælp, så du kan få det godt igen.
Du kan både ringe eller skrive til dem, og du kan læse mere om, hvordan du kommer i kontakt med dem her.
Børne- og ungdomspsykiatri Odense
Børne- og Ungdomspsykiatrien Odense modtager børn og unge i alderen 0-17 år. Afdelingen har døgnpladser og dagpladser samt ambulant udredning. Dag- og døgnafsnittet modtager børn og unge i alderen 6-17 år med alvorlige psykiatriske symptomer og/eller svært forstyrrede adfærdsmønstre. På ambulatoriet kan du blandt andet finde Center for ADHD, Center for selvmordsforebyggelse og Team for spiseforstyrrelser.
Du kan læse mere om afdelingen her.
Foreningen for Spiseforstyrrelser og Selvskade
Har du spiseforstyrrelse eller selvskade , er du i tvivl, om du har, eller er du pårørende? Så kan du få rådgivning ved Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade. Der er både mulighed for telefonrådgivning, personlige samtaler og behandlingstilbud.
Læs mere om spiseforstyrrelser og selvskade her.
Headspace
Har du brug for nogen at tale med – eller kender du én, der har? Her kan du tale om netop det, du ønsker, og i dit eget tempo. Intet er for stort eller småt. Du bestemmer selv, om du vil sige dit fulde navn og andre oplysninger. Rådgiverne hos Headspace har tavshedspligt.
Headspace hjælper unge op til 25 år. Hvis du vil vide mere eller i kontakt med en rådgiver, kan du læse mere her.
Psykologteamet
Kæmper du med udfordringer i forhold til uro, tristhed, lavt selvværd, dårlig trivsel, for meget fravær, søvnproblemer eller selvskadende adfærd? Psykologteamet tilbyder gratis telefonisk vejledning, vejvisning, rådgivning, individuel terapi samt forskellige former for gruppeforløb. Du kan få hjælp, hvis du er mellem 13-30 år, bor i Odense Kommune og ikke har mulighed for at få hjælp andre steder.
Du kan læse mere om Psykologteamet, og hvordan du kontakter dem her.
Rehabiliteringsteamet
Hvis du har borderline eller personlighedsforstyrrelse, så kan du få hjælp ved Rehabiliteringsteamet, hvis du får en bevilling. For at få det skal du enten kontakte din kontaktperson hos Forløb Sindslidelse i Odense Kommune eller din sagsbehandler.
Du kan læse mere om, hvilken hjælp du kan få og hvordan her.
Samtalegrupper for Unge
Er et tilbud til dig mellem 13 og 30 år, der oplever svære udfordringer i livet, som du gerne vil arbejde med. Her bliver du mødt med åbenhed, respekt samt en stor nysgerrighed på, hvem du er. Samtalerne tager altid udgangspunkt i dine tanker, følelser og behov. Her er du specialist i dit eget liv, og du ved bedst, hvad du har brug for.
Kontakt Samtalegrupper for Unge her, hvis du har det svært.